top of page

Psykolog 
Ruth Aharoni Nielsen

Terapi
Kurser
Supervision

Velkommen

Jeg er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i kognitiv adfærdsterapi med speciale i behandling af voksne – individuelt og i grupper.

Jeg har mange års erfaring fra voksenpsykiatrien, hvor jeg har arbejdet med psykoterapi, supervision, undervisning, udviklingsarbejde og forskning. Jeg er medforfatter på flere behandlingsmanualer for angst og arbejder med evidensbaserede metoder, som tilpasses den enkelte person, gruppe eller organisation.

Jeg tilbyder psykoterapi i trygge rammer, supervision af fagpersoner samt undervisning og kurser for organisationer og professionelle miljøer. Fælles for mit arbejde er ønsket om at skabe meningsfuld og varig udvikling – for mennesker, fagpersoner og de fællesskaber, de er en del af.

Du er velkommen til at kontakte mig for at booke en tid, aftale supervision eller undervisning – eller for at høre mere.

Terapi

Terapi

Når livet gør ondt, kan det være svært at genvinde troen på, at tingene kan blive anderledes. Mange mennesker kommer i terapi, fordi de har mistet fodfæstet, sidder fast i bekymringer, angst, nedtrykthed eller oplever, at livet ikke længere føles, som de ønsker det.

I terapirummet arbejder vi sammen om at forstå det, du står i, og om at finde vejen tilbage til større tryghed, frihed og tillid til dig selv og andre.

Vi vil sammen undersøge, hvad du ønsker hjælp til, hvilke mål der er vigtige for dig, og hvad der står i vejen for at leve det liv, du gerne vil leve. Vi ser på de strategier, du bruger i dag, og på hvornår de hjælper – og hvornår de måske holder dig fast.

Sammen finder vi små og store skridt, der kan skabe bevægelse. Vi eksperimenterer, lærer undervejs og finder frem til de tilgange, der virker for netop dig.

Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker, der har stået i svære livssituationer, og jeg ved, at forandring er mulig – også når den kan føles langt væk.

  • Angst 

  • OCD

  • Depression

  • Stress

  • Graviditet og fødsel

  • Livskriser

  • Søvnsproblemer

  • Therapy in English

Supervision

Supervision

Jeg tilbyder supervision til psykologer og andre behandlere – individuelt og i grupper. Supervisionen tæller både mod autorisation og specialistuddannelsen.

Mange behandlere har gennem årene uddannet sig inden for forskellige terapeutiske retninger. I supervisionen arbejder vi med at omsætte teori til praksis og med at integrere forskellige metoder på en måde, der er fagligt meningsfuld, anvendelig i hverdagen og tilpasset den enkelte klient.

Jeg superviserer blandt andet inden for kognitiv adfærdsterapi, Unified Protocol, gruppeterapi, diagnostik, udredning og eksponering. Supervisionen tager udgangspunkt i dine konkrete klienter, faglige spørgsmål og den kontekst, du arbejder i.

Supervisionsrummet er også et sted for refleksion, faglig udvikling og fordybelse. Her er der mulighed for at undersøge egne mønstre som behandler, udvikle sin personlige stil og styrke tilliden til egne kliniske beslutninger.

Jeg har også erfaring med at understøtte organisationer, der står over for at skulle implementere nye behandlingsmetoder eller arbejdsgange. Her handler opgaven ofte om at oversætte teori og manualer til en konkret hverdag med de muligheder, begrænsninger og udfordringer, som netop denne organisation står i.

Jeg holder af at følge udvikling over tid – både hos den enkelte supervisand, i teams og i organisationer. Du er derfor meget velkommen til at kontakte mig, hvis du eller din organisation står i en udviklings- eller implementeringsproces og har brug for sparring, supervision eller undervisning undervejs.

Ved længere supervisionsforløb, eksempelvis i forbindelse med autorisation, kan der aftales en særlig pris.

  • Autorisationssupervision

  • Specialistsupervision

  • Unified Protocol (UP)

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

  • Eksponering i praksis

  • Angst og OCD

  • Gruppeterapi

  • Diagnostik og udredning

  • Integration af terapeutiske metoder

  • Implementering og udviklingsprocesser

Kurser

Kurser og Undervisning

Nyt kursus

Eksponering i egen praksis: en masterclass

d. 11-12 juni 2026 i København

Jeg underviser i emner, som jeg har forsket i, skrevet om og arbejdet med klinisk gennem mange år.

Min undervisning tager afsæt i mødet mellem forskning, klinisk erfaring og praksis. Jeg er optaget af at omsætte kompleks viden til noget, der giver mening og kan anvendes i hverdagen – hvad enten målgruppen er psykologer, ledere, fagpersoner eller organisationer.

Jeg tror på, at læring bedst opstår i et miljø præget af tryghed, nysgerrighed og aktiv deltagelse. Derfor er min undervisning dialogbaseret, oplevelsesorienteret og praksisnær. Målet er ikke blot ny viden, men også nye perspektiver, konkrete redskaber og lyst til at afprøve dem i praksis.

Jeg har stor erfaring som underviser og oplægsholder i både Danmark og internationalt, og holder kurser, workshops og oplæg for både mindre grupper og større forsamlinger.

  • Angst

  • Tryghed

  • Psychological Safety

  • Væmmelse og følelser

  • Eksponering

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

  • Unified Protocol (UP)

  • Transdiagnostisk behandling

  • Gruppeterapi

  • Cross cultural consultancy

ABOUT US

Om mig

Jeg er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og supervisor med mange års erfaring fra voksenpsykiatrien.

Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med psykoterapi, gruppeterapi, supervision, undervisning, forskning og udvikling af behandlingsmetoder. Jeg har særligt beskæftiget mig med angst, eksponering, tryghed og transdiagnostiske behandlingsformer.

Jeg er medforfatter på flere behandlingsmanualer, som anvendes i Region Hovedstadens Psykiatri, og har publiceret videnskabelige artikler samt præsenteret forskningsresultater ved nationale og internationale konferencer.

Ved siden af det kliniske arbejde underviser jeg fagpersoner, superviserer behandlere og bidrager til udviklings- og implementeringsprojekter i organisationer. Jeg interesserer mig for, hvordan psykologisk viden kan omsættes til meningsfulde forandringer – for mennesker, fagpersoner, ledere og organisationer.

Jeg holder af at arbejde i krydsfeltet mellem praksis, forskning, undervisning og udvikling, og er altid nysgerrig på nye samarbejder og perspektiver.

  • Fuldt CV

  • Uddannelse

  • Arbejde

  • Formidling

  • Forskning

Priser

Priser

Individuel konsultation af 50 minutters varighed er 1100 kr.

Betaling foretages via mobilepay, eller ved netbank overførsel samme dag konsultationen har fundet sted. 

Jeg tager imod lægehenvisning fra egen læge og har overenskomst med sygesikringen.

Jeg har en aftale med sygesikring Danmark.

Priser på supervision, undervisning, kurser og organisationsforløb aftales individuelt. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker et tilbud eller vil høre mere om mulighederne.

CONTACT

Kontakt

Ruth Aharoni Nielsen

Klinisk psykolog, specialist i psykoterapi

Supervisor

Overenskomst med sygesikringen. (Tager imod lægehenvisning)

Krabbesholmvej 9A, 1. sal, 2700 Brønshøj

Psykologerne på Brønshøj Torv.

 

Bus nr. 2A, 5A, 10 og 350S.

 

Parkering lige ved døren:
Hvis du kommer udenfor byen med bilen, slipper du for bytrafikken.

Konsultation kun efter aftale

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Vil du kontakte mig?

Send en besked eller en mail, så vender jeg tilbage

Når du mailer til mig, eller sender en SMS, vil jeg som oftest kunne svare dig samme uge

Psykolog

Ruth Aharoni Nielsen

bottom of page